Midtjyske mediehuse overtager Skive Folkeblad
Skive Folkeblad beholder chefredaktør i forbindelse med ejerskift, når avisen skal ind i midtjysk mediehus.
Skive Folkeblad bliver 1. oktober overtaget af Mediehusene Midtjylland, der i dag blandt andet består af Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis.
Det oplyser Mediehusene Midtjylland.
Ifølge branchemediet MediaWatch bliver ejerkonstruktionen således, at Skive Folkeblad G/S - som hidtil har stået for bladet - kommer til at eje 20 procent, mens Mediehusene Midtjylland kommer til at eje 80 procent.
Dermed får Mediehusene sin tredje base i det midtjyske ud over Herning, hvor Herning Folkeblad opererer, og Silkeborg, hvor selskabet udgiver Midtjyllands Avis fra.
Skive Folkeblad G/S har ifølge MediaWatch fået vetoret ved ansættelse af ny chefredaktør i fremtiden. Men for nu fortsætter Ole Dall som ansvarshavende chefredaktør på Skive Folkeblad.
Direktør og chefredaktør for Herning Folkeblad Alex Nielsen bliver bestyrelsesformand for Skive Folkeblad A/S, og økonomidirektør ved Herning Folkeblad Jakob Hummelmose Sønderby bliver administrerende direktør for Skive Folkeblad.
Til MediaWatch forklarer Ole Dall, at han var enig med bestyrelsen om, at Skive Folkeblad skulle finde en fremtidssikring af bladet i en dagbladsverden, der er presset.
- At forsøge at klare sig helt alene ville være alt for risikabelt for Skive Folkeblad, siger Ole Dall ifølge Mediawatch.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker