500 milliarder pensionskroner samler støv rundt om hos pensionsselskaberne. Ifølge pensionseksperter spekulerer hovedparten af ejerne hverken på, hvordan pengene er investeret, hvor høje renter de giver, eller hvor store gebyrer, de må betale for ulejligheden, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Tallene fremgår af et notat fra PFA, der anslår, at danskerne har ikke færre
end tre millioner pensionsdepoter stående i diverse selskaber, som de hverken
betaler penge ind på eller får udbetalinger fra. Dermed påfører kunderne sig
selv en række store omkostninger.
I branchen anses det som en tommelfingerregel, at danskere over 40 år i
gennemsnit har to sådanne "døde" konti stående. Oftest opstår sådanne konti,
fordi ejerne skifter job til en arbejdsplads med en anden pensionsordning.
Ifølge den uvildige pensionsekspert, valuar Jørgen Svendsen, har sådanne konti udviklet sig til en rigtigt god forretning for de store kommercielle
pensionsselskaber.
- Har man to pensionskonti, som man ikke længere betaler penge ind på, må man kalkulere med at skulle betale årlige gebyrer på op til 1500 kr.
Dertil kommer bl.a. såkaldte driftsherretillæg i en række selskaber på 0,4-0,65 procent til selskabernes ejere, siger Jørgen Svendsen til Jyllands-Posten.
Ifølge koncerndirektør i PFA Pension, Lars Ellehave-Andersen, står der alene
hos PFA Pension omkring 65 milliarder kr. fordelt på 360.000 såkaldte fripolicer, der hverken indbetales til, eller udbetales fra.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker