Million-overskud i Lollands Bank

Lollands Bank er kommet godt fra start i 2010.

Banken har netop offentliggjort en halvårsrapport for årets første seks måneder, og den viser et overskud før skat på 14 millioner kroner.

Det er 4,3 millioner kroner bedre end i samme periode sidste år. Bag det pæne resultat gemmer sig ifølge banken en øget basisindtjening samt mindre nedskrivninger og hensættelser end i 2009.

Banken fastholder derfor forventningen om, at også det samlede resultat for 2010 bliver bedre end resultatet i 2009.
 

Banken er kommet flot igennem første halvdel af 2010.

Offentliggjort Sidst opdateret