En bøde på mere end en halv milliard kroner er på vej til en række producenter af eltransformere.
Europæiske elektronikgiganter som ABB, Alstom SA, Areva T&D SA samt japanske Fuji Electrics, Hitachi og Toshiba kan alle se frem til bøder i millionklassen, efter at de mellem 1999 og 2003 lavede en gentleman-aftale om at dele markedet mellem sig.
Den ulovlige kartelaftale indebar, at de japanske producenter ikke ville sælge sine produkter på det europæiske marked, mod at de europæiske firmaer til gengæld holdt sig ude af det japanske.
- Forbrugere og skatteydere over hele Europa har lidt under dette kartel i en årrække. Kommissionen har nu sat en stopper for dette tyveri fra de selvudnævnte gentlemen, siger EU's konkurrencekommissær, Neelie Kroes.
- Det understreger kommissionens nul-tolerancepolitik overfor karteller, tilføjer hun.
Det tyske elektronikfirma Siemens var oprindeligt også involveret i kartellet, men det slipper for straf, fordi det henledte kommissionens opmærksomhed på den ulovlige aftale.
Den største bøde på 250 millioner kroner går til schweiziske ABB, der tidligere er blevet tildelt bøder for at deltage i et andet kartel.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker