Millioner af lyntest mangedobler Falcks overskud
Falck har i andet kvartal foretaget ti millioner lyntest. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Falck har løftet omsætning med 59 procent og syvdoblet overskuddet i andet kvartal.
Falck har haft stor fremgang i sine økonomiske resultater, hvilket primært skyldes de millioner af lyntest, som virksomheden har foretaget i Danmark.
Falck havde i andet kvartal en omsætning på 4,7 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 1,7 milliarder kroner i forhold til sidste år. Hele fremgangen stammer fra lyntest.
Samtidig er driftsoverskuddet mere end syvdoblet sammenlignet med samme periode sidste år.
Det lyder i andet kvartal på 907 millioner kroner. Det meste af forbedringen skyldes lyntest, skriver Falck i sit regnskab.
Falck har i kvartalet foretaget omkring ti millioner lyntest. Det er fem gange så mange som i første kvartal.
Administrerende direktør Jakob Riis fortæller, at antallet af udførte test er kommet bag på koncernen.
- Resultatet i andet kvartal bliver kraftigt påvirket, fordi antallet af test har været markant højere end forventet, hvilket hænger sammen med den store genåbning og en forsinkelse af vaccinationskalenderen.
- Det betyder, at vi har fået en større omsætning fra test, og samtidig har vi haft en stor effektivitet i testcentrene, hvor hver poder har kunnet teste flere, end vi havde regnet med.
- Derfor har økonomien i kontrakten været bedre for os end forventet, siger Jakob Riis.
Falcks kontrakt med regionerne er skruet sådan sammen, at selskabet modtager en betaling per udført test.
Falck står for lyntest i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland samt i fire lufthavne og ved den dansk-tyske grænse.
Jakob Riis forventer, at antallet af test vil gå ned i de kommende måneder og ikke fylde ret meget Falcks regnskab, når man når til slutningen af 2021.
- Det begynder at klinger ret markant over den næste måned eller to, og at det nationale testsetup stopper i løbet af tredje kvartal, i takt med at befolkningen er blevet vaccineret, siger Jakob Riis.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned