De rejselystne passagerer i Københavns Lufthavn har lagt krisen bag sig og slog alle rekorder sommeren over. Med 6,4 millioner rejsende i alt blev det den mest travle sommer i lufthavnens 85-årige historie.
- Den stærke vækst sommeren igennem beviser, at danskerne har genfundet rejselysten efter finanskrisen, siger Carsten Nørland, salgsdirektør i Københavns Lufthavn, i en pressemeddelelse.
Sommeren blev rundet af med den mest travle august i lufthavnens historie med mere end 2,1 millioner passagerer.
Det er en stigning på 12,9 procent i forhold til samme måned sidste år, og det gjorde august til den fjerde travleste måned i lufthavnens historie.
En del af væksten skyldes indenrigstrafikken. Omkring 25 procent flere passagerer tog et fly rundt i Danmark i august i forhold til sidste år.
Antallet af udenrigspassagerer steg i august med 11,6 procent, mens antallet af transferpassagerer steg med 16,9 procent.
I 2010 indtil nu ligger passagervæksten i Københavns Lufthavn på 7,6 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde