2009 vil måske nok blive husket som et finansielt kriseår. Men når det gælder pensionsopsparing, er der bestemt ikke tale om krise. Selv om der endnu er nogle uger til årsskiftet, melder også en række lokale pengeinstitutter om massiv interese for indbetaling på pensionsordninger: Millionerne ruller ind, og en væsentlig forklaring er skattereformen, som gør det ekstra fordelagtigt for dem, der betaler topskat, at indbetale mere i år.
- Interessen er klart stigende. Det virker som om, mange her i området kigger sig meget grundigt om i deres økonomi for at finde penge at indsætte på pensionskonti inden årsskiftet, siger Bent Kaastrup, filialdirektør i Danske Bank Nykøbing F.
- Indbetalingene kommer altid rullende her i december. men i år mere end ellers. Og når fradragsværdien falder næste år, er der selvfølgelig en ekstra begrundelse for mange denne gang, tilføjer han.
Hos Nordea Lolland-Falster har man kigget på indbetalingerne i november i år i forhold til samme måned sidste år.
- Der er en vækst på cirka 10 procent. En klar stigning - men måske i kroner og ører mndre, end nogle havde forventet. Man skal i den forbindelse dog være opmærksom på, at vi eksempelvis sidste år så meget store indbetalinger på især lokale landmænds såkaldte ophørspensioner. Det var ganske store beløb hen over året fra landmænd, som solgte deres bedrifter og satte pengene ind til pension. Den trafik har vi stort set ikke set i år, fordi der ikke rigtig har været handlet ejendomme i landbruget. forklarer privatkundedirektør Morten Vinge Olsen.
Hos Lollands Bank har man også sammenlignet tallene fra udgangen af november - og altså før det store ryk i december - med tallene fra sidste år.
- Ser vi på de såkaldte arbejdsgiver-administrerede ratepensioner ser der ud til at være en vækst på cirka 10 procent, siger direktør Anders F. Møller.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker