Energistyrelsen er langt fremme med et klimaprojekt, hvor staten over de næste to år vil belønne den danskkontrollerede plantagevirksomhed United Plantations i Malaysia for at nedsætte dens udslip af drivhusgasser.
Politiken erfarer, at virksomheden kan se frem til at få omkring 20 millioner kroner af skatteydernes penge.
Støtten vækker stor forargelse hos samtlige partier i Folketinget, fordi
FN's landbrugsorganisation, FAO, i skarpe vendinger har kritiseret virksomhedens brug af nogle af verdens farligste sprøjtegifte, selv om de er forbudt i Danmark og mange andre lande.
Ansatte på virksomheden klager over åndedrætsproblemer, udslæt og andre symptomer på at være forgiftet med sprøjtegifte.
Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, kalder Energistyrelsens samarbejde med United Plantations for "meget betænkelig":
- Man burde sætte samarbejdet på standby, indtil virksomheden har stoppet brugen af de farlige sprøjtegifte, siger han og kræver en redegørelse af sin egen partifælle, klima- og energiminister Lykke Friis.
Energistyrelsen vil nu undersøge forholdene på United Plantations og sender
ansatte til Malaysia.
- Det er en del af vores kontrakt med virksomheden, at sikkerhedsforholdene for arbejderne er i orden, og det ser vi os nu nødsaget til at tjekke, siger Energistyrelsen pressechef, Ture Falbe-Hansen til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned