Det er kunderne og ikke Peter Straarup, som skal bestemme, hvor mange pengeinstitutter der skal være i Danmark.
Direktør i foreningen af Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup ryster på hovedet over ønsket fra Danske Banks topchef om, at det vil være fint med 70 færre banker i Danmark.
- Kundetilfredsheden er meget høj i de mindre banker, og viser sig igen og igen at være højere end i de store banker. Vi er ikke vrede, men siger blot, at det er kunderne og konkurrencen, som afgør, hvor mange banker der skal være i Danmark - ikke Peter Straarup, siger Jan Kondrup.
I et interview med TV2 News siger Peter Straarup: "Hvis vi sammenligner os med Sverige, så skulle vi jo ikke have mere end 20 banker".
Jan Kondrup forstår ikke, hvor Danske Banks øverste direktør har det tal fra. Han peger på, at den seneste opgørelse over nordiske banker viser, at der 117 pengeinstitutter i Sverige.
- Før finanskrisen var der 150 banker i Danmark, nu er vi nede omkring 130, så vi nærmer os rent faktisk de svenske tal, siger Kondrup.
Direktøren for Lokale Pengeinstitutter, der taler landets mindre bankers sag, vil ikke spå om, hvor mange banker der vil være i Danmark fremover.
- Men vi har set, at antallet løbende er faldet de sidste 20-30 år, og det vil det nok også gøre fremover. Men der er bestemt ikke belæg for at komme ud med nogle bombastiske udmeldinger om så stort et fald i antallet af banker, siger Jan Kondrup.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned