Der var ikke helt så mange bonuspenge at hente for Nordeas medarbejdere i de første tre måneder af 2010 sammenlignet med sidste år.
Mens der var afsat ca. 633 millioner kroner i såkaldt "præstationsrelaterede lønninger" sidste år, var det beløbet svundet ind til 500 millioner kroner - eller 67 millioner euro - i år, fremgår det af bankens kvartalsregnskab.
Der er til gengæld også blevet lidt færre medarbejdere om budet. Koncernen er svundet ind med ca. 200 personer. I år er der 33.477 medarbejdere, mens der sidste år i første kvartal var ansat, hvad der svarer til 33.653 på fuld tid.
Nordea udbetalte sidste år i omkring to milliarder kroner i forskellige bonusser til de ansatte, hvoraf en række chefer fik store millionbeløb. Det er blevet kritiseret af blandt andre den svenske regering, som er storaktionær i Nordea.
Den svenske økonomiminister Mats Odell krævede i den forbindelse et stop for bonusudbetalingerne.
Nordeas koncernchef, Christian Clausen, og bestyrelsesformand Hans Dahlborg har tidligere forsvaret bonusordningerne med, at de kun udgør 10 procent af den samlede lønsum i koncernen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker