I Guldborgsund Kommunes børne- og skoleforvaltning har der været hektisk aktivitet hele weekenden. De fleste forældre havde sikkert regnet med, at strejken ikke ville ramme deres børn, når nu pædagogerne ikke bliver omfattet af konflikten.
Men strejken vil ramme alle kommunens 5.000 børn, som går i institution i en eller anden grad, fordi 200 pædagogmedhjælpere går i strejke.
Foreløbig er der lagt op til, at åbningstiden i alle vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger bliver reduceret i en eller anden grad. Det vil blive meget individuelle åbningstider for den enkelte institution.
Nogle steder vil det ske i form af en daglig reduceret åbningstid morgen og/eller eftermiddag, og nogle steder vil det blive nødvendigt at lukke helt visse dage for at få personalekabalen til at gå op.
Der vil komme opslag op i den enkelte institution om åbningstiden og også på institutionernes hjemmesider, som vi råder forældrene til at holde øje med. Først på torsdag har vi det samlede overblik over, hvordan konflikten rammer de enkelte steder, siger Guldborgsund kommunes fagchef på området Kjeld Larsen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde