Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) afviser, at der er særskilt
hjælp på vej fra regeringen til den kriseramte Amagerbanken.
Banken må i lighed med alle andre leve op til de fælles krav, som hele sektoren er underlagt, siger han til Børsen:
- Vi har i lovgivningen givet mulighed for, at penge- og realkreditinstitutter
kan søge Finansiel Stabilitet om statsgaranti for obligationsudstedelse for de
kommende tre år.
- Det er store beløb, bankerne anmoder staten om at stille garanti for. I den
forbindelse har jeg fuld tillid til, at Finansiel Stabilitet stiller de
nødvendige krav, som institutterne skal leve op til, for at det er forsvarligt
for staten at yde så store garantier, siger Brian Mikkelsen i en skriftlig
kommentar.
Hans udtalelser falder efter, at Amagerbankens største aktionær,
mangemillionæren Karsten Ree, har udtrykt klar tvivl om bankens overlevelse og har appelleret til politikerne om at redde banken.
Bankens fremtid er alvorligt truet af et krav om - inden for godt tre uger - at
skulle skaffe trekvart milliard kroner til at styrke sit kapitalgrundlag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde