De overraskende gode nyheder fra ledighedstallene får ikke beskæftigelsesminister Inger Støjberg til at strække armene i vejret.
- Vi står i den situation, at vi fortsat forventer, at ledigheden stiger, selvom tallene lige nu viser en stort set uændret ledighed. Uanset, hvordan tallene nu bliver vendt og drejet, forventer vi, at ledigheden stiger både i år og næste år. Vores bedste bud er, at ledigheden når op på 160.000 personer næste år, skriver hun i en pressemeddelelse.
Dagens tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden var stort set uændret i august med 700 flere arbejdsløse.
Hun peger på, at regeringen den seneste måned har taget flere initiativer, der skal dæmpe de negative effekter af den internationale økonomiske krise. Blandt andet en ungepakke, der skal sikre, at ungdomsledigheden ikke bider sig fast.
- Og lige nu arbejder regeringen på et initiativ for de 15-17-årige, som vi snart fremlægger, skriver hun.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker