Lene Espersen (K) vil ikke slå i bordet over for A.P. Møller-Mærsk, selv om rederiet vil udskifte 170 danske søofficerer med billigere udenlandsk arbejdskraft.
Og økonomi - og erhvervsministeren har heller ikke tænkt sig at røre ved rederiernes DIS-ordning, der giver dem en række skattefordele, som netop skal forhindre, at danske job udflages.
- Når en virksomheds indtægter viser et stort fald, er det sund fornuft, at reagere på det. Det handler om, at tilpasse sig krisen og være klar, når udviklingen vender. Det gælder også rederierne, siger Lene Espersen i en skriftlig kommentar.
Espersen slår fast, at økonomiske rammebetingelser er afgørende for rederiernes internationale konkurrenceevne og dermed for at fastholde rederiaktiviteter i Danmark og skibe under dansk flag.
Derfor vil hun ikke pille ved DIS-ordningen, der ifølge ministeren fortsat udgør en væsentlig rammebetingelse for danske rederier.
- Men selv med gode rammebetingelser kan der ikke kompenseres for en global økonomisk krise. A.P. Møller-Mærsk har i meget stort omfang løftet både dansk beskæftigelse og rekrutteret danskere, fastslår ministeren.
Hun vil dog bede Søfartsstyrelsen om at drøfte eventuelle behov for efteruddannelse og omskoling af de berørte skibsofficerer med de to berørte forbund, Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde