Når der i juli er registreret 200 færre ledige, og når ledighedsprocenten dermed ligger uændret på 3,7 procent, er det mere teknik end realiteter. Det siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).
- Det er desværre ikke et udtryk for, at ledighedskurven nu knækker, det er teknik frem for realiteter, siger hun.
Årsagen er sommerferien.
- Der vil i en sommerferieperiode ske udsving, fordi de ledige holder sommerferie. Og mens man modtager feriepenge, er man ikke registreret som ledig, siger hun.
Derfor ser hun fortsat pessimistisk på fremtiden.
- Jeg forventer stigende ledighed senere i år. Udviklingen vil desværre fortsætte, siger hun.
Regeringen har netop fremlagt sin økonomiske redegørelse, der forudser 150.000 ledige til næste år. Det skøn er uændret.
Med den flade kurve i juli er det første gang siden juni 2008, at ledigheden ikke stiger. Totalt er antallet af ledige nu på 103.300.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker