Minister skal se på kreditforeningers nej til huslån
Foto: Polfoto
Polfoto
Kravet kommer fra de tre borgmester i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner.
Borgmestertrekløveret har sendt et åbent brev til Realkreditforeningen og Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen.
Emnet er debatten om, at det er sværere at låne til en ejendom i landets ydreområder end i de tættere bebyggede områder.
- Vores borgere oplever i stigende grad, at de ikke kan få finansieret deres huskøb på normale vilkår. Det rammer også ganske almindelige familier med en fornuftig økonomi. Konsekvensen er, at indgåede aftaler må opgives til skade for både sælgere og købere, skriver Stig Vestergaard Lolland Kommune, John Brædder fra Guldborgsund kommune og Henrik Holmer fra Vordingborg kommune i brevet.
Problematikken er, at der ofte bliver givet afslag på lånemulighed for ejendomme hvor prisen er under en halv million kroner. Argumentet fra banker og kreditforeninger er, at billige huse i områder med mange til huse til salg gør selv et billigt hus svært at videresælge. Skulle husejerne ikke kunne betale sine lån vil kreditforeninger og banker stå tilbage med pengene i klemme i et hus, som ikke kan sælges.
Borgmestrene er utilfredse med at Realkreditforeningens direktør Karsten Beltoft har udtalt til TV2 Øst, at det ikke er realkreditbranchens opgave ”at sikre udviklingen i landdistrikterne.”
- Nej, det har vi godt bemærket, og han skal da have tak for ærligheden, skriver de tre borgmestre og sender samtidigt en hilsen til ministeren for By, Bolig og Landdistrikter med ønske om at han sørger for, at der i yderområderne er adgang til kapital på lige vilkår, når borgere eller virksomheder ønsker at købe bolig eller sætte andre aktiviteter i værk.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker