Der er fin udsigt til, at danskerne igen i år kan på nytårstorsk på middagsbordet, da torskekvoterne i de danske farvande endnu ikke er opfisket. Meldingen kommer fra fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der glæder sig over udviklingen og ser gode grunde til at køre til fiskemanden.
- Torsk er en lækker, sund og klimavenlig spise. Samtidig er torskebestandene i Nordsøen, Skagerrak og især i den østlige Østersø vokset de sidste par år, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Hun mener dermed, at dystre forudsigelser om torskens snarlige udryddelse fra Østersøen er gjort til skamme. Eva Kjer Hansen erkender dog, at der fortsat skal arbejdes hårdt på at sikre bestandene, blandt andet ved at begrænse udsmid.
- Men bestandene går i den rigtige retning og beviser, at EU's forvaltningsplaner for torsk har virket, siger Eva Kjer Hansen.
Men i miljøorganisationen Greenpeace mener havbiolog Hanne Kærgaard Lyng Winter, at ministeren er overdrevent optimistisk i sin udmelding.
- Jeg synes, at det sender et forkert signal. Man får folk til at tro, at det går ufatteligt godt, og at man bare skal spise en masse torsk. Men det er ikke rigtigt, siger Hanne Kærgaard Lyng Winter.
Hun peger på, at torsken i Kattegat er en af de mest truede fiskearter i Europa og er "virkelig, virkelig nedfisket".
- I Nordsøen, hvor man har en forvaltningsplan, har der været et forøget udsmid af fisk. I 2008 var der tale om den største fiskeridødelighed siden 2000, siger hun.
Faktisk smed fiskerne i 2008 lige så mange fisk ud igen i Nordsøen, som man fangede med hjem, oplyser Greenpeace-biologen.
Selv i den østlige del af Østersøen, hvor man er nået frem til et nogenlunde bæredygtigt fiskeri, er torskebestanden stadig ret lav, påpeger Hanne Kærgaard Lyng Winter.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker