Bro eller tunnel?
Trafikminister Hans Christian Schmidt (V) vil nu have det afgjort, hvordan forbindelsen over Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland skal være.
Han lægger op til en hurtig beslutning om danmarkshistoriens største anlægsprojekt og indkalder forligspartierne bag den faste forbindelse.
- Jeg agter at indkalde forligskredsen allerede i næste uge. Jeg er meget indstillet på at få det gjort meget hurtigt, så vi kan komme i gang, siger Hans Christian Schmidt til DR Sjælland.
Bygherren, Femern A/S, der skal stå for projektet, har anbefalet en tunnel, som det mest miljørigtige og den mindst risikable løsning.
Samtidig vil en stor del af elementerne til en tunnel skulle produceres i nærområdet, hvorimod store dele af stålkonstruktionerne til en bro af økonomiske årsager vil blive produceret i fjernøsten, for eksempel Kina.
- Jeg har selvfølgelig lyttet til eksperternes vurdering, og arbejdspladserne vægter tungt, når beslutningen skal træffes, siger Hans Christian Schmidt.
Der er senere torsdag indkaldt til et møde for borgere, politikere og eksperter om bro- eller tunnelspørgsmålet. Mødet finder sted i Lalandia i Rødbyhavn.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned