Ministeren indfører asbestadvarsel i populære sommerhuse
Ejere af de såkaldte Kalmar-huse skal være opmærksomme, hvis de overvejer at renovere deres sommerhus eller bygge det om.DR's forbrugermagasin Kontant fortæller torsdag, at producenten af husene frem til 1980 brugte lister indeholdende det kræftfremkaldende stof asbest i lofterne.
Det var der ikke noget forkert i dengang, men i dag er det forbudt at anvende asbest indendørs i nybyggeri. Ritzau. (Anita Graversen/POLFOTO/Arkiv) Foto: Anita Graversen. POLFOTO
Anita Graversen. POLFOTO
Senest efter sommerferien advares der om asbest i Kalmarhuse, lover minister for by, bolig og landdistrikter.
For fremtiden skal købere af et af landets mest populære type-sommerhuse, Kalmar-husene, advares om, at loftsbrædderne er samlet med asbestlister. Det skal fremgå i et særligt afsnit af tilstandsrapporterne.
Sådan lyder budskabet fra ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S).
- Jeg forstår godt bekymringen. Jeg er selv uddannet håndværker og har arbejdet på steder, hvor der var asbest. Det var uden maske og så videre. Det er vigtigt, at man ved, hvad det er, man griber ind i, siger ministeren til DR Nyheder.
Det er først og fremmest husejerne, som skal vide, at de ejer et hus med asbest, så både de selv og håndværkere kan træffe nødvendige foranstaltninger inden renoveringsarbejde.
Siden 2012 har en såkaldt hustypebeskrivelse fulgt med tilstandsrapporterne. Hvor tilstandsrapporterne beskriver konkrete skader på bygningen, så fortæller hustypebeskrivelsen om kendte problemer ved den pågældende boligtype.
Når det gælder sommerhuse, skal hustypebeskrivelserne nu berette om asbest, både ud- og indvendigt.
- Senest efter sommerferien er de her hustypebeskrivelser opdateret, lover Carsten Hansen, der minder om, at der ikke er fare på færde, så længe asbesten i lofterne er intakt.
Ifølge Kalmargården A/S har asbest været brugt indvendigt i Kalmar-husene frem til 1980.
Det var der ikke noget forkert i dengang, men i dag er det forbudt at anvende asbest indendørs i nybyggeri.
Kalmar Huse gik konkurs i 2012, men rettighederne til navnet er købt af firmaet Kalmargården.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker