Pelsdyrbranchen er utilfreds med den langsommelige sagsbehandling i kommunerne, når pelsdyravlere ønsker at udvide produktionen.
Pelsdyravlernes auktionshus, Kopenhagen Fur, har netop afsluttet sin halvårsauktion med rekordomsætning på næsten to milliarder kroner og salg af fem millioner minkskind.
I dag sidder Danmark på 60 procent af verdensmarkedet for kvalitetsskind, men væksten de seneste år er udelukkende kommet gennem indsamling af skind fra udlandet. Det er stærkt utilfredsstillende, mener branchen.
- Vi kan desværre ikke udnytte en ellers enestående chance for at skabe nye arbejdspladser og valutaindtjening til Danmark. Det skyldes, at det er uendeligt vanskeligt at udvide produktionen i Danmark, siger administrerende direktør Torben Nielsen.
Selv simple ombygninger begrundet i bedre dyrevelfærd tager op til tre-fire år at behandle på grund af kommunalt bureaukrati, påpeger direktøren.
Fra 1. januar 2011 skal burarealet til mink øges for at skabe bedre dyrevelfærd. Det er et lovkrav, som for flere år siden er blevet til på initiativ af Dansk Pelsdyravlerforening og Dyrenes Beskyttelse.
Det kræver ombygninger på farmene, men der bliver ikke lukket så meget som ét gram mere gylle ud på farme, som blot ombygger for at leve op til loven.
Men disse farme er også fanget i det kommunale bureaukrati. Kommunernes sagsbehandling er så langvarig, at et stort antal avlere kommer i tidsmæssig klemme.
- Regeringen har foreslået, at øge hastigheden på bredbånd i Udkantsdanmark for at skabe udvikling. Det er sikkert udmærket for folk, der surfer meget på internettet, men det ville være mere oplagt at øge hastigheden i den offentlige sagsbehandling, siger Torben Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde