Møbelkoncernen Tvilum med hovedsæde i Fårvang ved Silkeborg har varslet en masseafskedigelse. 70 medarbejdere ventes afskediget, oplyser Midtjyllands Avis på sin netside.
Afskedigelserne kommer efter et i forvejen hårdt år for selskabet. I foråret gik man på arbejdsfordeling med 324 medarbejdere på to af i alt fem fabrikker.
For mindre end tre måneder siden blev natholdet på fabrikken i Silkeborg nedlagt.
Selskabet er ramt af fortsat nedgang i salget kombineret med stigende priser på råvarer. Virksomheden, der sælger møbler i over 80 lande, omsatte i 2005 for ca. 2,8 milliarder kroner, men var sidste år nede på 1,8 milliarder kroner, oplyser netavisen.
I løbet af disse år har man skilt sig af med i alt 750 ansatte.
Tvilum forudser, at markedet fortsat vil være svært de kommende år. Ifølge adm. direktør Peter Arndrup Poulsen er det årsagen til, at man nu tilpasser virksomheden som del af en større omstruktureringsplan.
- For at fastholde en fornuftig indtjening er vi nødt til at finde helt nye veje til at billiggøre fremstillingen af vores produkter. Det er ikke nemt, men vi har en god plan, og den er vi ved at gennemføre, siger han til Midtjyllands Avis.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned