MobilePay-brugere kunne opleve forsinkelser i overførsler
Betalinger via MobilePay kunne mandag vises med forsinkelse på modtagerens konto. Problemet er løst.
Nogle brugere af betalingstjenesten MobilePay har mandag eftermiddag kunnet opleve forsinkelser i forbindelse med overførsler.
Omkring klokken 17.30 oplyser Danske Banks presseafdeling til Ritzau, at problemet er løst.
Tidligere dukkede der en meddelelse op i MobilePays app, hvor der stod, at problemerne kunne betyde, at betalinger blev vist med forsinkelse på modtagerens konto.
Mads Allingstrup, pressechef i betalingsvirksomheden Vipps MobilePay, uddybede over for Ekstra Bladet, at det skyldtes et problem hos en leverandør.
Der er ingen risiko for, at pengene "går tabt", hvis man har modtaget en overførsel, understregede pressechefen.
Den populære betalingsløsning blev lanceret i 2013 og har i dag mere end 4,5 millioner brugere i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker