Mobilselskabet Onfone har med lynfart kapret hundredtusinder af kunder fra de andre store teleselskaber, men ambitionerne stopper ikke her.
Lavprisselskabet varsler nu en mulig børsnotering for at spinde guld på kundesuccesen.
- Muligheden er, at et eksternt selskab kommer udefra og køber os, eller at vi børsnoterer selskabet, siger Peter Wilmar Christensen, bestyrelsesformand og storaktionær, til dagbladet Børsen.
Mobilselskabet venter inden for de næste to år rammer op mod 600.000 kunder og en omsætning på mere end én milliard kroner.
- Det går utroligt stærkt. Til trods for at konkurrenterne har meldt sig med tilsvarende produkter som os, så fortsætter væksten, siger Peter Wilmar Christensen.
Selv om kunderne strømmer til, har Onfone endog meget svært ved at tjene penge.
I branchen har flere talt om, at det for ejerne ikke handler om at skabe plus på Onfone's bundlinje, men udelukkende om at blive opkøbt af en af konkurrenterne - ligesom det er sket tidligere med andre lavprisselskaber som Telmore, CBB og M1.
TDC, Telenor og Telia har dog indtil videre meldt ud, at de ikke er interesseret i Onfone, men hælder mere til at lade selskabet gå planken ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker