Morgenmads-fabrik får Initiativ-prisen
Fra produktionen på Nakskov Mill Foods. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Nakskov Mill Foods får netop nu overrakt DI-Lolland-Falsters pris som anerkendelse for solid fremgang
- En utrolig udvikling.
Sådan lyder den uforbeholdne ros fra Allan Holstener Schmidt, formand for erhvervsorganisationen DI Lolland-Falster, som her i eftermiddag overrækker årets InitiativPris til morgenmadsproducenten Nakskov Mill Foods.
Virksomheden beskæftiger i dag op mod 70 ansatte. På fire år har man vendt et underskud på knap fem millioner kroner til et overskud i næsten samme størrelsesorden.
Man har ikke sparet sig til den økonomiske forbedring men har formået at øge salg og aktivitet.
Nakskov Mill Foods har primært satset på at øge salget til eksisterende kunder og på fortsat udvikling af givtige nicheprodukter som glutenfri og økologiske morgenmads-tilbud.
En række nye produkter er i øjeblikket under udvikling.
Omkring 80 procent af produktionen fra fabrikken på Gasvej i Nakskov eksporteres.
- Som formand for DI Lolland-Falster er det en sand fornøjelse at hædre virksomheder, der bidrager til den lokale vækst. Vi har brug for flere af den slags firmaer i området, og forhåbentlig kan prisoverrækkelsen i dag være med til at give andre troen på, at det kan lade sig gøre, siger Allan Holstener Schmidt.
Læs mere fra prisoverrækkelsen i Folketidende fredag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned