Mørke skyer letter over Sparekassen Lolland
Foto: Det er lidt sjovere for Spar Lolland-direktøren at vise tallene frem efter første kvartal i år, end tilfældet var sidste år.
Det er lidt sjovere for Spar Lolland-direktøren at vise tallene frem efter første kvartal i år, end tilfældet var sidste år.
- Vi er ganske tilfredse, lyder det fra direktør Lynge Thang Jørgensen efter et første kvartal 2010, som markerer klar fremgang oven på det mildest talt mørke 2009.
- Jo tak, vi er ganske tilfredse.
Sådan lyder den umiddelbare kommentar fra Lynge Thang Jørgensen, direktør i Sparekassen Lolland A/S, til tallene for første kvartal. Altså ingen overdådig jubel - men absolut hørbar lettelse og tilfredshed over, at de mørke skyer over pengeinstituttet nu ser ud til at lette.
2009 var mildest talt skidt for Spar Lolland. Men starten på 2010 - som også er året hvor Spar Loland er fusioneret med sit tidligere datterselskab Finansbanken - markerer et vendepunkt. Et positivt resultat på 16 millioner kroner mod 0,8 i samme periode sidste år fortæller lidt om forbedringen.
- Stigende indtægter og styr på omkostningerne. Det er jo under alle omstændigheder godt nyt, konstaterer Lynge Thang Jørgensen.
Ser man på nedskrivinger på udlån udgør de i første kvartal dog stadig en ganske høj sum: Knap 28 millioner kroner. Det er i samme niveau som sidste år.
- Men ser vi lidt fremad, så er jeg overbevist om, at vi for hele 2010 vil se et kraftigt fald i nedskrivningerne sammenlignet med 2010, siger Spar Lolland-direktøren, som også er tilfreds med, at man har kunnet fastholde et godt udlånsniveau - og har haft pænt stigende aktivitet i handelen med værdipapirer.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker