Det tog ikke lang tid for bestyrelsen i Tryg at finde frem til Stine Bosses afløser. Blot 24 timer efter, at Bosse overraskende meddelte sin afgang, er der en ny parat i chefstolen.
Det bliver den 39-årige Morten Hübbe, der kommer til at afløse Stine Bosse som koncernchef i Tryg. Og ikke nok med, at udnævnelsen kommer hurtigt - bestyrelsen behøvede sådan set heller ikke gå udenfor Trygs hovedkontor i Ballerup for at finde en afløser.
Morten Hübbe er nemlig tidligere finansdirektør i Tryg.
- Det er helt vildt spændende at overtage roret. Og man skal ikke forvente de store revolutioner, siger Morten Hübbe kort efter udnævnelsen til RB-Børsen.
Morten Hübbe kom til Tryg tilbage i 2002. Så han kender forsikringskoncernen ind og ud. og han tiltræder sin nye stilling den 1. februar.
Med udnævnelsen af Hübbe vælger Tryg-bestyrelsen et sikkert kort. Han var det oplagte valg, da 50-årige Bosse valgte at sige op.
Ifølge Berlingske Tidende har Hübbe en årsløn på 5,4 millioner kroner inklusive fri bil, pension, bonus og aktieoptioner.
Om han kommer til at stige op på Bosses niveau på ni millioner kroner inklusive bonus og pension, melder historien intet om.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned