MR-tog kører over Storstrømsbroen i næste uge
Fra næste uge indsætter DSB regionaltog lokalt mellem Vordingborg og Nykøbing Falster. I myldretiderne kører der desuden enkelte direkte tog, oplyser DSB i en pressemeddelelse.
I snart en måned har Storstrømsbroens jernbanebrofag været spærret for trafik, men nu er reparationerne så langt, at DSB fra næste uge kan genoptage togtrafikken mellem Vordingborg og Nykøbing Falster med lette togsæt. Det oplyser DSB i en pressemeddelelse.
DSB indsætter derfor MR-tog lokalt mellem Vordingborg og Nykøbing Falster i en særkøreplan fra mandag den 21. november. I myldretiderne kører der desuden enkelte direkte tog mellem Østerport/Københavns Hovedbanegård og Rødby Færge/Nykøbing Falster.
- Med den nye særkøreplan gør vi det lettere og langt hurtigere at rejse over Storstrømsbroen, fordi det er muligt at skifte fra det ene tog til det andet, der venter på perronens modsatte side i Vordingborg, forklarer DSB's trafikinformationschef Tony Bispeskov i pressemeddelelsen.
Hvornår det igen er muligt at køre over Storstrømsbroen i fuldt omfang er det for tidligt at sige, men det bliver, ifølge DSB, formentligt først engang i begyndelsen af det nye år.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker