Miljøstyrelsen har i flere år haft viden om, at store mængder at det farlige giftstof PCB ikke bliver destrueret korrekt.
I strid med reglerne blandes stoffet i miljørigtige byggematerialer, der eksempelvis er blevet brugt til underlaget ved opførelsen af 36 rækkehuse i Ørestaden, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Spredningen af PCB-giften sker, selvom Miljøstyrelsen så sent som i begyndelsen af 2009 i en rapport erkender, at en stor del af det forurenede PCB-affald ikke bliver destrueret eller deponeret, som det skal.
- På baggrund af oplysninger fra Kommunekemi må det formodes, at meget PCB-holdigt byggeaffald ikke bliver bortskaffet efter reglerne, skriver Miljøstyrelsen.
Hos Dansk Byggeri undrer man sig højlydt over myndighedernes passivitet:
- Vi har gennem flere år efterlyst aktion fra myndighedernes side, siger miljøchef i Dansk Byggeri, Henriette Døssing, til Jyllands-Posten.
- Derfor har vi i branchen lavet vores egen vejledning, men en sådan kan langt fra erstatte klare retningslinjer fra myndighedernes side - ikke mindst for hvordan man skal agere, når man finder PCB, siger Henriette Døssing.
SF har indkaldt økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i samråd om PCB. Det finder sted den 10. februar.
- Danmark har underskrevet Stockholm konventionen og burde for længst have lavet en national handlingsplan for PCB, udtaler SF's forbrugerordfører, Pia Olsen Dyhr.
SF foreslår, at der udarbejdes en national handlingsplan med en oversigt over alle offentlige bygninger med PCB samt en tidsplan for udfasning af PCB i dem.
Endvidere skal der ske en fremrykning af tre milliarder kroner til renovering i offentlige bygninger, og endelig skal der nedsættes et udrykningshold.
Både Enhedslistens og Socialdemokraternes miljøordførere, Per Clausen og Mette Gjerskov, kræver desuden miljøminister Karen Ellemann (V) på banen i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned