Myndigheder nikker ja til Norlys' køb af Telia Danmark
Snart er det svensk-finske teleselskab Telia fortid i Danmark. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Konkurrencerådet har godkendt, at Norlys overtager Telia Danmark. Handlen gennemføres i april.
Energi- og teleselskabet Norlys overtager inden længe Telias danske afdeling.
Det er en realitet, efter at Konkurrencerådet har accepteret overtagelsen af Telia Danmark.
Tilbage i september sidste år fortalte parterne, at man havde indgået en købsaftale, som dog var betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse - men den er altså på plads nu.
- Nu udestår kun en formel selskabsretlig omdannelse af Telia-forretningen.
- Vi forventer at overtage nøglerne i begyndelsen af april, og så er vi klar til at fortælle mere om de konkrete planer, siger Ulf Lund, der er direktør for Stakeholder Relations i Norlys.
Parterne oplyste i efteråret, at handlen havde en samlet værdi af 6,25 milliarder kroner.
Med i handlen følger Telias 1,9 millioner danske kundeforhold, hvoraf størstedelen er mobilkunder. Foruden Telia-brandet driver Telia Danmark også lavprisselskabet Call Me.
Samtidig får Norlys 50 procents ejerskab af TT-mobilnetværket, som Telenor også er medejer af. Desuden skal de nuværende Telia-butikker omdannes til Norlys-butikker med tiden.
Telia er et finsk-svensk koncern, som etablerede sig på det danske telemarked i 1995. Det er Nordeuropas største teleselskab, som i alt har mere end 23 millioner kunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned