Leo Christensen, socialdemokratisk byrådsmedlem i Lolland Kommune og næstformand for bestyrelsen i Lolland Energi Holding A/S siger farvel til energiselskabet - og smækker med døren.
Højt.
- Jeg mener, at formandens ledelse og mangel på kompetence vil påføre selskaberne tab, lyder det fra den snart forhenværende næstformand, der i et brev til selskabet og borgmester Stig Vestergaard beder om at udtræde af bestyrelsen så hurtigt som muligt.
I brevet skriver Leo Christensen blandt andet, at “på baggrund af en række konkrete formandsbeslutninger og andre manglende bestyrelsestiltag, er det min klare overbevisning, at formandens ledelse fører til tab. Da jeg har udtømt mulighederne for at påvirke situationen som medlem af bestyrelsen, ønsker jeg at udtræde”.
Leo Christensen uddyber sin beslutning med endnu hårdere kritik af formanden for energiselskabets bestyrelse Winnie Elmgreen (F).
- Det er formanden, jeg er efter. Det nytter ikke at have en formand, der ikke kan læse årsrapporten ordenligt. Men i det hele tager er bestyrelsen ikke kompetent. Vi har ikke nogen strategi og overordnet plan, og det er umuligt at få en ordentlig dialog i bestyrelsen.
Det hårde angreb får denne kommentar fra formand Winnie Elmgreen.
- Jeg må ikke fortælle om det løbende arbejde i bestyrelsen. Sådan er reglerne. Men jeg kan da konstatere, at de beslutninger, der er truffet, er sket med markant flertal i bestyrelsen. Og så kan jeg da også undre mig en smule over, at Leo Christensen farer frem nu, hvor der kun er et par måneder tilbage af bestyrelsesperioden, fordi vi jo som bekendt har valg her i november, siger hun.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker