Næstformand i Journalistforbundet stiller op som formand
Mogens Blicher Bjerregård. Foto: Thomas Nielsen/POLFOTO/arkivThomas Nielsen/POLFOTO/arkiv
Mogens B. Bjerregård genopstiller ikke som formand for Dansk Journalistforbund. Det gør næstformand Lars Werge
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den 48-årige næstformand i Dansk Journalistforbund, Lars Werge, har tirsdag meddelt Journalistforbundets hovedbestyrelse, at han opstiller til posten som ny formand.
Udmeldingen kommer efter, at Mogens Blicher Bjerregård tidligere på dagen har meddelt, at han efter 16 år på posten som formand har besluttet at stoppe.
- Jeg har til formiddag meddelt vores hovedbestyrelse, at jeg stiller op til posten som forbundsformand for Dansk Journalistforbund for de kommende to år, skriver Lars Werge på sin Facebook.
- Efter fire år som næstformand under Mogens føler jeg mig klar til opgaven med at stå i spidsen for et fagforbund, der skal fortsætte med at udvikle sig. Som jeg gerne vil fortsætte med at udvikle, skriver den tidligere sportsjournalist på Ekstra Bladet.
Mogens Blicher Bjerregård vil fremover satse på det internationale arbejde, som han har involveret sig mere og mere i gennem årene.
Annonce
- Mit fokus har flyttet sig de seneste år mod det internationale arbejde med pressefrihed, ophavsret og journalisters sikkerhed. Derfor giver det god mening, at jeg nu flytter mit fokus, siger han til journalisten.dk
57-årige Mogens Blicher Bjerregård blev i maj 2013 valgt som præsident for det europæiske journalistforbund EFJ, og her regner han altså med at bruge sine kræfter fremover.
Derudover skal den forhenværende DR-journalist ud at finde sig et nyt job efter at have været formand på fuld tid.
Mogens Blicher Bjerregård har været en af hovedkræfterne i arbejdet for en fusion med et andet fagforbund, Kommunikation og Sprog.
Den fusion er efter en længere debat dog sparket til hjørne.
Lars Werge. Foto: Jonathan Bjerg Møller/POLFOTO/arkivJonathan Bjerg Møller/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned