Af Finn Sørensen
På trods af at et hårdt presset vindmølle-marked er det lykkedes for en af branchens underleverandører, RewAir A/S, Nakskov, at skabe et positivt resultat i 2012.
- Vi har været gennem en tilpasningsproces de seneste år, og derfor er det lykkedes at skabe overskud i 2012. Men fremtidsudsigterne er ikke lyse. I både 2013 og 2014 vil priserne fortsat være under så hårdt pres, at det tvinger os til yderligere reduktion i vores omkostninger. Det er ikke muligt at gennemføre med vores nuværende beliggenhed. Vi kan ikke tjene penge i Danmark, siger direktør Jens Rewers, RewAir A/S.
Konsekvensen er, at virksomheden nu flytter sin produktion fra Nakskov til Polen, en proces Jens Rewers skønner vil vare mellem tre og seks måneder. I øjeblikket beskæftiges 12 medarbejdere i Nakskov.
- Vi vil måske opretholde et salgskontor i Nakskov med et par medarbejdere, men det er endnu ikke endeligt afklaret, oplyser Jens Rewers.
Selskabets spanske virksomhed, RewAir Espana S.L, med seks medarbejdere flyttes ikke til Polen. Aktiviteterne i denne virksomhed er i øjeblikket droslet ned, men Jens Rewers forventer i løbet af et par år en øget aktivitet i Spanien.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker