Den stærke krone får igen Nationalbanken til at sænke renten på indskudsbeviser og foliorenten. De to rentesatser er sænket med hver 0,10 procentpoint til henholdsvis 0,5 procent og 0,4 procent.
Rentenedsættelsen kommer kun en uge efter, at Nationalbanken måtte ud i en lignende operation for at reducere fordelen ved at holde kroner frem for euro.
- Det var åbenlyst ikke nok og nu må Nationalbanken altså endnu engang justere sine rentesatser. Rentenedsættelsen er ingen overraskelse i markedet, siger John Hydeskov - senioranalytiker i Danske Bank.
Kronen er over de seneste dage blevet styrket af, at mange investorer har søgt tilflugt i danske aktiver. De ses ifølge Hydeskov som et godt værn mod den finansielle uro der i øjeblikket raser over markederne.
- Om dette fortsætter kan der kun gisnes om, men indtil videre har det ikke skadet kronen at være mindre likvid end mange større valutaer, siger han.
Renten på indskudsbeviser og foliorenten er de renter, som landets pengeinstitutter henholdsvis betaler for at låne penge i Nationalbanken og får på de indestående, de har i banken. Rentenedsættelsen får virkning fra torsdag, meddeler Nationalbanken.
Den toneangivende udlånsrente er uændret 1,05 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde