Nationalbankens udlånsrente nedsættes med 0,1 procentpoint til 1,25 procent. Det sker, fordi beholdningen af udenlandsk valuta er rekordstor. Rentesænkningen gælder fra lørdag den 25. september.
Dermed er renteforskellen til euroområdet igen reduceret og nu nede på 0,25 procentpoint. Rentenedsættelsen er den seneste i en række af tre rentenedsættelser siden den 14. august 2009, og den bringer renteforskellen til euroområdet ned på et normalt niveau, der svarer til før finanskrisen.
Da krisen var på sit højeste var renteforskellen til euroområdet 1,75 procentpoint. Nedsættelsen signalerer, at investorerne tror mere på dansk økonomi og ikke længere skal kompenseres med en markant højere rente for at sætte deres penge i Danmark.
Rentenedsættelsen var ventet, og derfor er det begrænset, hvor meget de danske låntagere får ud af den. Nedsættelsen har nemlig allerede været indregnet i rentesatserne, lyder vurderingen fra Realkredit Danmark.
Men især flexlånere har haft glæde af rækken af nedsættelser. Og ved den kommende rentetilpasning vil de månedlige ydelser for flexlån med årlig rentetilpasning og afdrag falde med 1.350 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned