Nedjustering sender Coloplast-aktien i rødt
Coloplast-problemer i Storbritannien og USA påvirker årsresultatet og svækker aktiekursen.
Coloplast-aktien tog et pænt dyk tirsdag lidt før middag, da selskabet i en fondsbørsmeddelelse sænkede forventningerne til indeværende regnskabsår.
Problemer med selskabets homecare-forretning i Storbritannien og lavere aktivitet i USA end forventet betyder, at Coloplast nu kun forventer en salgsvækst på 7 procent mod de tidligere udmeldte 8-9 procent.
Samtidig reduceres forventningerne til overskudsgraden fra 34 til 32 procent.
- Det har vist sig, at det tager længere tid end forventet at få forretningen i Storbritannien tilbage på sporet. Det går den rigtige vej, men ikke så hurtigt som vi havde regnet med.
- Samtidig har vi oplevet nedsat kampagneaktivitet på vores amerikanske marked som følge af det amerikanske justitsministeriums brancheundersøgelse - og det har påvirket vores salg negativt.
- Og med manglende momentum på to så vigtige markeder som Storbritannien og USA har vi været nødt til at sænke vores finansielle målsætninger for året, siger administrerende direktør i Coloplast, Lars Rasmussen.
Nyheden betød, at aktiekursen tog et dyk og en overgang var 13 procent lavere end gårsdagens slutkurs.
En halv time efter meddelelsen havde den dog vundet en del af det tabte tilbage og lå omkring kurs 445, svarende til et fald på godt 8 procent.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde