Nedskrivning i Daniscos sukkerdel

Danisco-koncernen må efter en nærmere test af sine aktiver nedskrive mellem 500 millioner og en milliard kroner på værdien af selskabets sukkerdivision.

Nedskrivningen kommer ind i regnskabet som en særlig post i fjerde kvartal af regnskabet, der afsluttes den 30. april.

Danisco forventer derfor, at årets resultat vil udgøre mellem 600 millioner kroner og 1,1 milliard kroner for hele året.
Nedskrivningen sker i forbindelse med processen for at frasælge sukkerdelen - en proces, der ifølge Danisco følger planen.
/ritzau/




Danisco-koncernen må efter en nærmere test af sine aktiver nedskrive mellem 500 millioner og en milliard kroner på værdien af sukkerdivisionen.

Offentliggjort Sidst opdateret