Nem Id holder netbanktyve på afstand
Nem Id har gjort netbankerne så sikre, at hackere og tyve holder sig væk.
Siden september 2010 har der ikke været et eneste netbanksindbrud. Til sammenligning blev der i 2008 og 2009 stjålet over 13 millioner kroner ved i alt 362 forsøg på netbankindbrud. Det skriver Nyhedsbrevet Finans.
- Mange af de hackere, der begår kriminalitet, går efter de lette mål for at opnå en gevinst. Med Nem Id er Danmark blevet et sværere mål, og derfor søger hackerne andre steder hen, siger juridisk konsulent i Finansrådet Henriette Rolskov til nyhedsbrevet.
Finansbranchen har på grund af den høje grad af indbrud de foregående år sat hårdt ind mod røverne, der typisk kommer fra Rusland og de baltiske lande.
Bankerne og Finansrådet har blandt andet etableret et forum, hvor de følger udviklingen af nye virusprogrammer.
- Arbejdet med sikkerhed er dynamisk, og man skal hele tiden være på forkant. Derfor holder vi øje med udviklingen inden for it-kriminalitet, for det er et marked, der udvikler sig. Vi sørger for løbende at følge, hvad der foregår på hackerfronten, siger Henriette Rolskov.
Nem Id blev tilgængeligt for danskerne i juli sidste år, og er en såkaldt to-faktorløsning, hvor en del er et selvvalgt kodeord og en anden del er et fysisk nøglekort.
- Hvis man passer på sin kode og opbevarer nøglekortet sikkert, så har løsningen en rigtig høj sikkerhed, siger Henriette Rolskov.
/ritzau/
Siden september har netbanker været fredet land for indbrud. Finansrådet roser NemId for øget sikkerhed.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned