NemID-bøvl får styrelse til at skubbe deadline for regnskaber
En lang række virksomheder får længere tid til at indsende deres årsrapport, fordi NemID har været nede.
Erhvervsstyrelsen rækker en hjælpende hånd til de virksomheder, der er kommet i klemme på grund af sidste uges problemer med at logge ind på NemID.
Selskaber, hvis regnskabsår følger kalenderåret, skal normalt indsende deres årsrapport senest 30. juni. Det svarer til seks måneder efter regnskabsårets afslutning.
Og selv om Erhvervsstyrelsen ikke har mulighed for at forlænge fristen, kan den gøre noget andet.
Ifølge en pressemeddelelse vil styrelsen således vente til 8. juli med at sende påkravsbreve til de virksomheder, der ikke har afleveret.
Den forsinkede procedure gælder for virksomheder i regnskabsklasse B og C, som blandt andet omfatter ikkestatslige anpartsselskaber og aktieselskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker