Næsten 30 procent af danskerne føler sig mere sikre online, efter at NemId-løsningen blev indført. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for it-selskabet Symantec.
Ifølge undersøgelsen bruger mere end halvdelen af den danske befolkning NemId. 13 procent af de adspurgte har ændret adfærd med NemId. Af disse benytter tre ud af fire sig mere af enten netbank eller offentlig selvbetjening på nettet.
Undersøgelsen viser, at hver femte ikke præcist kan sige, hvordan NemId øger sikkerheden. Langt de fleste er dog klar over, at NemId giver sikker log-in til netbank og offentlige tjenester.
12 procent svarede "ved ikke", mens otte procent forventer at være beskyttet mod virusangreb og spam - eller at få taget backup af filer.
Danskerne skal dog selv sørge for denne del af it-sikkerheden.
- NemId udelukker ikke nødvendigheden af sikkerhedssoftware til at beskytte den private computer mod virus eller identitetstyveri, siger Peter Schjøtt, sikkerhedsekspert hos Symantec.
Undersøgelsen blev gennemført blandt godt 1000 danskere i maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker