Det skyldes et program, der kan downloades til computeren og som erstatter bannerannoncer med annoncer, hvor pengene går til velgørenhed.
Tiltaget møder kritik hos medierne, der står til at miste en større indtægtskilde.
- Jeg nægter at tro, at det er tilladt. Men nu må vi lige kigge nærmere på sagen. Jeg har meget svært ved at se, at det er en farbar vej for dem, siger Jens Nicolaisen, direktør for JP Medier, til Berlingske Business.
Bag programmet står 12 af de største danske velgørende organisationer samt fundraisingredskabet AidOnline. Gennem dem vil op mod én millioner danskere i dag modtage en mail, hvor de får tilbuddet om at installere et elektronisk hjerte på computeren.
På den måde kan de støtte nødhjælpsorganisationer som Dansk Røde Kors, Hjerteforeningen, Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden ganske gratis, når de er på internettet.
AidOnline er af den faste overbevisning, at produktet er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning. AidOnline lægger vægt på, at programmet ikke ændrer på det fysiske indhold på en eneste hjemmeside.
- Det er den enkelte forbruger, der selv bestemmer, hvad vedkommende vil se på internettet, siger Rasmus Bjerngaard, der er partner i AidOnline.
Men initiativet giver også panderynker hos Christian Strand, der er Group Interactive director på mediebureauet IUM. I et blogindlæg på Mediawatch.dk beskylder han AidOnline for at "stjæle af mediernes reklamepladser".
Men der er absurd, mener Rasmus Bjerngaard.
- Det handler om forbrugerens ret til selv at kunne bestemme over egen internetbrowser, herunder forbrugernes ret til at udnytte allerede kendt teknologi.
- Ligesom TV3 heller ikke kan tvinge seerne til at se deres reklamer i pausen i fodboldkampen, kan internetmedierne heller ikke tvinge brugerne til at se deres reklamer, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned