Nets er klar med første version af mobilt dankort
Snart kan de klassiske dankortterminaler være historie. Fremover vil det være muligt at betale med kort via sin mobiltelefon. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Torsdag vil Nets præsentere sit bud på et dankort, man kan tage med sig på mobiltelefonen.
Først kom det kontaktløse dankort, og nu er Nets klar med næste generation af betalingskortet.
Betalingsselskabet vil torsdag præsentere en foreløbig version af den app, man fremover kan betale sine varer med i supermarkedet.
Det sker for en udvalgt skare af journalister, der er inviteret til at komme forbi det firma, der udvikler appen for at få en smagsprøve på, hvad der venter.
- Nu er vi klar til at præsentere en betaversion af dankort-appen i iOS, hvilket betyder, at alle danskere med en iPhone meget snart kan hente app'en i App Store, lægge deres dankort ind og begynde at betale med dankort-appen i en lang række butikker landet over, hedder det i invitationen.
Det er kun et par måneder siden, at Nets fortalte, at man var på vej med en dankort-app.
Og både Coop og Dansk Supermarked har allerede givet udtryk for, at de vil tilbyde deres kunder mulighed for at betale med mobilen.
Appen kan bruges, uanset hvilken bank man er kunde i. Og senere vil det også være muligt for Android-brugere at hente en version.
Den vil desuden gøre det muligt at gennemføre en betaling uden at aktivere telefonen.
Nets har tidligere meddelt, at man forventede at have appen klar til brug i april.
Men da den indtil videre kun foreligger i en betaversion kan det godt være, at det kommer til at knibe med at nå det.
Foruden appen lancerer Nets også et særligt forum, hvor man kan komme med gode ideer til forbedringer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde