Next Stop Lolland

Lolland Kommune lægger op til en styrket erhvervsindsats gennem hele 2010.
Det vil ske dels med en række tiltag overfor de lokale virksomheder men også med mere målrettede indsatser for at tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Første step er et arrangement som Udvikling og Erhverv har givet overskriften “Next stop Lolland”.
- Dialogen og samarbejdet med de lokale erhverv og virksomheder har første prioritet, fortæller souschef i Udvikling og Erhverv, Heidi Larsen.

Next Stop Lolland bliver en temadag med bus og gummistøvler, men med udgangspunkt på Hotel Maribo Søpark, hvor borgmester Stig Vestergaard og formanden for erhvervs-, turisme-, fritids og kulturudvalget Hanne Møller vil fortælle om kommunens planer og effektueringen af visionerne i den lokale erhvervsstrategi.

Der lægges desuden op til netværksdannelse i erhvervsregi med henblik på dannelsen af Erhvervsnetværk Lolland.
Erhvervsarrangementet finder sted 15. april og skulle gerne munde ud i dannelsen af Netværk Lolland.

Lolland Kommune lægger op til en styrket erhvervsindsats gennem hele 2010.

Offentliggjort Sidst opdateret