Nintendo forventer at levere færre Switch-konsoller
Nintendo har haft succes med Switch-konsollen, der findes i tre udgaver. 100 millioner af slagsen er der allerede langet over disken. Foto: Koji Sasahara/Ritzau Scanpix
Koji Sasahara/Ritzau Scanpix
Nintendo sænker forventninger til antal solgte Switch-konsoller i år. Mangel på mikrochips giver usikkerhed.
Med mere end 100 millioner solgte enheder er spillekonsollen Switch allerede et stort salgshit for den japanske elektronikproducent Nintendo.
Men manglen på mikroprocessorer som følge af coronapandemien betyder, at man måske ikke kan følge med efterspørgslen den kommende tid.
I forbindelse med præsentationen af det seneste kvartalsregnskab sænker Nintendo forventningerne til antallet af solgte Switch-maskiner i det igangværende regnskabsår fra 24 til 23 millioner.
- Den forlængede virkning af både covid-19 og den globale mangel på halvledere skaber en tilstand af fortsat usikkerhed, som kan påvirke produktion og levering, hedder det i en børsmeddelelse.
På trods af udfordringerne har Nintendo øget forventningerne til årets overskud fra 350 milliarder yen til 400 milliarder yen.
Det skyldes i høj grad pæne salgstal for de nye spil, der er sendt på markedet op til julesalget, herunder "Mario Party Superstars", "Pokemon Brilliant Diamond" og "Pokemon Shining Pearl".
Nintendo har under coronapandemien nydt godt af, at mange har været tvunget til at tilbringe mere tid derhjemme i forbindelse med nedlukninger.
Og ifølge analytikeren Hideki Yasuda fra Ace Research Institute i Tokyo er der tale om en effekt, der stadig gør sig gældende, selv om verden åbner op.
- Fordi mange flere er blevet opmærksomme på spil som billig og interessant underholdning, er antallet af brugere øget, siger han.
Der har været spekuleret i, om der skulle være en ny version af Switch-konsollen i støbeskeen. Men regnskabsaflæggelsen afslørede intet nyt i den retning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned