Nintendos nye spilkonsol kommer til Danmark 3. marts
Nintendo præsenterede her til morgen spilkonsollen Switch, som både kan sluttes til fjernsynet og tages med.
Det har været svært for japanske Nintendo at følge op på den succes, som spilkonsollen Wii opnåede, da den udkom for ti år siden.
Efterfølgerne Wii U slog aldrig rigtigt an og har måttet se sig overhalet af Sonys Playstation 4 og Microsofts Xbox.
Men fredag morgen har japanerne på en pressekonference i Tokyo præsenteret deres nyeste våben i kampen om verdens gamere.
Det er konsollen Switch, hvis mest markante egenskab er, at den både kan bruges hjemme og tages med på farten.
Enten placerer man den i den tilhørende docking-station foran fjernsynet, eller også klikker man den ud og tager den med som en tablet.
Konsollen kan købes i butikkerne fra 3. marts, og Nintendos distributør i Danmark, Bergsala, oplyser, at det også gælder herhjemme.
Prisen i USA bliver 300 dollar (2100 kroner), mens den vejledende danske pris endnu er ukendt.
Når spillet udkommer, vil man samtidig kunne købe de fire første spil til konsollen, herunder en ny version af de klassiske Zelda-spil kaldet Breath of the Wild.
Senere er det blandt andet også planen, at der skal udgives et Lego-spil kaldet Lego City Undercover, ligesom der også er en ny version af Super Mario Kart undervejs.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker