Det er snart sidste chance for at få en cigar i Århus. Skandinavisk Tobakskompagni (ST), der står bag Nobel Cigargroup, lukker fabrikken inden udgangen af 2009, og omkring 120 medarbejdere mister derfor jobbet på fabrikken i Holme ved Århus.
ST er ved at skære ned, så fem cigarfabrikker bliver til tre. Fabrikken i Nykøbing Falster fortsætter, og i 2010 åbner Europas største cigarfabrik i Belgien, forklarer Niels Frederiksen, administrerende direktør i ST.
- Cigarproduktionen skal nedlægges i Holme, og det berører 115-120 medarbejdere,
- I Nykøbing vil der blive skabt yderligere 25 nye arbejdspladser, siger han.
Fabrikken i Århus ruller 185 millioner cigarer hvert år, mens den nye fabrik i Belgien ventes at producere 1,1 milliarder cigarer, når den står klar i 2010.
Skandinavisk Tobakskompagni producerer hvert år 1,7 milliarder cigarer, og det er blandt andet nye skrappe rygeregler, der nu får virksomheden til at lukke i Århus.
- Markedet er selvfølgelig presset på grund af de mange restriktioner, men det her er samtidig et led i at ruste os til fremtiden og blive mere effektive, siger Niels Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker