Nødhjælp fra hele verden til Haiti sejler gratis med de lyseblå containerskibe i det A.P. Møller-Mærsk-ejede containerrederi Maersk Line. Og det uanset, om nødhjælpen afskibes fra de omkring 50 havneterminaler, som A.P. Møller-Mærsk har verden over.
Det siger chefen for CSR i Maersk Line, Helene Regnell.
- Vi stiller både vores skibe og havne til rådighed for transport af nødhjælp. Det er dog en forudsætning, at det er koordineret med FN, der har den overordnede logistiske opgave med fordele hjælpen, siger Helene Regnell.
Da katastrofens omfang stod klart i sidste uge, henvendte A.P. Møller-Mærsk sig til FN's hovedkvarter i New York med tilbud om gratis fragt, men også med et tilbud om at stille to mindre containerskibe med kraner om bord til rådighed.
Skibene kan fragte mellem 400 og 700 containere, og de første containere er ved at blive lastet med nødhjælp i Panama.
- Fordelen ved de mindre containerskibe er, at de kan gå ind i mindre havne på Haiti, hvor vanddybden nogle steder er stor nok. Skibene kan selv losse containerne, hvorefter der skal lastbiler til at transportere nødhjælpen videre, siger Helene Regnell. Havnen i Haitis hovedstad Port-au-Prince er delvist ødelagt af jordskælvet.
Maersk Line får i disse dage også henvendelser fra nogle af rederiets kunder, der vil donere nødhjælp til Haiti. Også den nødhjælp sejles gratis, men forudsætningen er, at det er koordineret med FN.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde