Antallet af banker på kanten af et kollaps er nu oppe på tre, efter at Morsø Bank har præsenteret et ni-måneders resultat på minus 56,9 millioner kroner på grund af fortsatte nedskrivninger på specielt landbrugs- og ejendomsrelaterede lån, skriver Berlingske Tidende.
Det betyder, at egenkapitalen er faldet så meget, at banken ikke længere opfylder kravet til at få statsstøtte via Bankpakke 2. I forvejen står Amagerbanken og Skælskør Bank i den samme kattepine.
Morsø Bank venter nu et underskud før skat og kursreguleringer på 85-95 millioner kroner, men det kan gå meget værre. Finanstilsynet ser nemlig kritisk på mange af bankens landbrugslån, fordi priserne på landbrugsjord falder kraftigt, samtidig med at mange landmænd er hårdt finansielt pressede. I midten af november ventes det afgjort, om der skal nedskrives endnu mere.
Banken har meddelt, at man er gået i gang med at forberede et nysalg af aktier. Men man er sent ude og får mere end almindeligt travlt, hvis der skal penge i kassen inden nytår, hvilket er fristen for at deltage i bankpakke 2, skriver Berlingske Tidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde