Mobilgiganten Nokia har længe været i problemer på grund af selskabets sene og uheldige entré på smartphone-markedet, og selskabets nyeste regnskab er da også skrevet med blodrød skrift.
Nokia kommer ud af andet kvartal af 2011 med et minus på fire milliarder kroner før skat. I samme periode sidste år var resultatet 1,6 milliarder kroner i plus. Selskabets omsætning er faldet fra 75 milliarder kroner i fjor til 69 milliarder kroner i år.
Selskabets største forretningsområde Devices & Services, der står for 59 procent af nettosalget, viser et dyk på hele 20 procent i andet kvartal.
Den finske gigant solgte 88,5 millioner telefoner i perioden, hvilket er 18 procent mindre i forhold til forrige kvartal og et fald på 20 procent i forhold til samme kvartal sidste år.
Analytikerne havde forventet, at Nokia ville sælge 95,5 millioner telefoner i perioden.
Nokia regner med, at resultatet for Devices & Services i indeværende kvartal lander på et stort rundt nul, men selskabets ledelse understreger, at der er stor usikkerhed om fremtiden.
Ledelsen vil nu skynde på en række besparelser, der skulle nå op på i alt 7,5 milliarder kroner i løbet af 2013.
Nokia lancerer i slutningen af 2011 den første smartphone med Windows-software. Selskabet satser på, at det bliver dets store redning.
/ritzau/FNB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned