Nokias mobiltelefon 5800 XpressMusic var den mest populære på det danske marked i 2009. Det vurderer nettjenesten mobilpriser.dk på baggrund af søgninger og kliks i løbet af året.
Nokia-telefonen bliver fulgt af Sony Ericssons C905 CyberShot og Apples iPhone 3G 8GB, som er den "gamle" iPhone fra 2008. Den aktuelle iPhone, 3GS, ligger i to udgaver længere nede på listen.
Samlet set sidder Nokia ifølge opgørelsen på 40 procent af de 50 mest efterspurgte telefoner - uændret i forhold til året før. SonyEricsson er nr. to, men kan glæde sig over hele tre modeller blandt de syv mest søgte.
Årets vindere er ifølge mobilsiden.dk HTC og Apple, to nicheproducenter, der hurtigt har fået stor opmærksomhed fra mobilkøberne.
- Apple lærte i 2008 danskerne, at touchmobiler er vejen frem, og i 2009 lykkedes det HTC at udnytte den øgede opmærksomhed på touch, siger John G. Pedersen, chefredaktør på mobilsiden.dk.
HTC har fem modeller på top 50-listen, mens Apple har fire. HTC-modellen Hero er ifølge mobilsiden.dk "årets mobiltelefon", fordi den både står for en stor udvikling og er nem at bruge.
Producenter som Samsung og LG har sværere ved at fange danskerne. Samsung har fra 2007 til 2009 fået halveret antallet af modeller på top 50-listen fra 16 procent til 8 procent - men har dog den fjerdemest populære telefon, SGH F480.
LG ligger uændret med en popularitet på fire procent på top 50-listen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker