Nordea afviser at have hjulpet med skattesnyd
Nordeas afdeling i Luxembourg beskyldes for aktivt at have bidraget til kunders skatteunddragelse.
Allerede inden en DR-dokumentar søndag aften sætter fokus på danske bankers medvirken til skatteunddragelse via selskaber i Panama, er Nordea ude at forsvare sig.
Banken afviser søndag eftermiddag i en pressemeddelelse, at man uretmæssigt er med til at hjælpe nogle af sine klienter med at slippe for at betale skat.
- Nordea følger alle regler og love på dette område. Vi vil ikke acceptere at blive misbrugt til skatteunddragelse.
- Vi har en klar politik for skatterådgivning og klare etiske standarder. Vi tilskynder eller medvirker ikke til skattemæssige konstruktioner, der kan anses som skatteunddragelse.
- Vi hjælper vores kunder med at betale den skat, de skal, hedder det i pressemeddelelsen.
Det er den internationale sammenslutning af undersøgende journalister ved navn ICIJ, der søndag aften løfter sløret for en historie, der udspringer af en læk fra et omstridt skatterådgivningsfirma i Panama.
Ifølge DR's foromtale af programmet skulle en række danske banker og enkeltpersoner optræde i de lækkede dokumenter, og Nordea er altså angiveligt en af dem.
I hvert fald skriver banken selv, at Nordea Private Banking International indgår i dokumentaren.
Nordea hævder imidlertid, at afdelingen i Luxembourg allerede i 2009 traf forholdsregler, som var mere vidtgående end branchen i øvrigt for at forhindre skattesvindel.
Bankkoncernen hævder også, at man ikke accepterer selskabskonstruktioner, som ikke er gennemsigtige for de relevante skattemyndigheder.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker